Kursus 22-24 november

LEDERKURSUS I LANGTIDSHOLDBAR LEDELSE Skab succes med ledelse, som holder på den lange bane

Om dette kursus

 Kragerupgårdsvej 33, 4291 Ruds-Vedby ㅤㅤ 5. – 7. februar 2025

Langtidsholdbar Ledelse kan gøre en mærkbar forskel i dit lederskab. Fremtidens ledelseskoncept vil hjælpe dig til at stykke brikkerne sammen til et solidt og bæredygtigt ledelsesfundament.
Du vil finde ind til kernen og tage fuldt ejerskab af dit lederskab, så du fremstår mere autentisk og afklaret som leder, og dermed motiverer andre til at vælge dit lederskab til.

Dato: 5. – 7. februar 2025
——————————————-
Sted: Kragerup Gods
——————————————-
Pris: 19.495 DKK
——————————————-
Information: Prisen er ekskl. moms og inkluderer samtlige kursusudgifter, forplejning, ophold i enkeltværelse og materialer/bog.

Kurset kan aflyses uden beregning op til 60 dage inden kursusstart. Indtil 14 dage op til kursusstart fratrækkes 50% i aflysningsgebyr, herefter er tilmelding bindende uden mulighed for refusion.

(info@langtidsholdbarledelse.dk)

Med kurset i Langtidsholdbar Ledelse får du som leder et indblik i dét, du selv kan gøre for at sikre, at din organisation og dine medarbejdere bevæger sig i den rigtige retning – også på den lange bane.
Du vil erfare, hvordan du med nogle få målrettede greb og en viden om principperne i Langtidsholdbar Ledelse kan skabe fundamentet for en effektiv organisation med proaktive medarbejdere, som tager medansvar. En organisation, hvor I sammen sætter de rigtige mål og skaber de stærke resultater, der skal føre organisationen ind i fremtiden.

Udtalelser fra tidligere deltagere

En helhedsorienteret løsning til langtidsholdbar ledelse

“Jeg har længe ledt efter et lederkursus, som stykker alle delene af ledelsesfundamentet sammen i én struktureret sammenhæng. Jeg kan sagtens finde et kursus pr. trin i ledelsespyramiden, men der findes ikke noget andet kursus, som så systematisk, logisk og anvendeligt giver inspiration og værktøjer til at udøve langtidsholdbar ledelse!”
HR Chef

Inspirerende læring og engagement i et dynamisk miljø

“Interessant og lærerigt at være en del af dette kursus. Gode, engagerede undervisere som udfordrer og inspirerer. Og de aktive og erfarne deltagere gør, at tiden flyver og latteren sidder løst i læringsprocessen!”
Sektionschef

Enestående lederkursusoplevelse

“Tak for nogle super dage, til dato det bedste lederkursus jeg har været på!”
Afdelingsleder

Derfor skal du deltage

Måske udøver du allerede en ledelsesform, som læner sig ind i principperne for Langtidsholdbar Ledelse, men du vil gerne fremstå endnu mere afklaret og stærkere som leder? Og du har måske brug for ny inspiration til din videre lederudvikling, friske perspektiver eller tid til fordybelse i dit lederskab?

Eller måske føler du dig fanget i en hverdag præget af brandslukning med de nemme og hurtige løsninger, som ganske vist er effektive her og nu, men som ofte kun har kortvarig effekt? Og du savner måske inspiration til at stykke brikkerne sammen til et større overblik og stærkere afsæt for din ledelse?

Uanset udgangspunktet for lederne på vores kurser i Langtidsholdbar Ledelse, så går alle fra kurset med nye ledelsesværktøjer, fornyet energi og en konkret strategisk lederudviklingsplan, som sikrer den fremtidige bevidste ledelse med afsæt i et stærkt ledelsesmindset og -fundament.

Indhold:

  • Introduktion til Langtidsholdbar Ledelse – 5 trin til bevidst ledelse med afsæt i et stærkt mindset og ledelsesfundament.

  • Ledelsespyramiden – procesrammen sættes for at arbejde struktureret med elementerne i langtidsholdbar ledelse. Der tages afsæt i veldokumenterede og afprøvede teorier og metoder.

  • Ledelsesrammer (to-do or not-to-do) – afklaring af dine strategiske ledelsesprioriteter og -rammer. Det handler ikke kun om at gøre det rigtigt, men i særdeleshed om at gøre det rigtige. Du arbejder med at kortlægge og udfordre dit strategiske ledelsesrum, herunder de rammer og vilkår, som medarbejderne kan ledes indenfor for at skabe det gode samarbejde og de stærke resultater.

  • Ledelseskompetencer (klædt på til fremtiden) – kontinuerlig udvikling af din fremtidige lederstil og dine fremtidige kompetencer. En leder, som går forrest med at udvikle sig, har det bedste afsæt for at udvikle sine medarbejdere og organisation. Hvad kalder fremtiden på af lederkompetencer, og hvordan kan du mest optimalt udvikle din lederstil? Du får friske perspektiver på din lederstil samt inspiration til at videreudvikle din ledelse, så du kommer ledelsesmæssigt på forkant.

  • Ledelsesresultater (360° strategisk ledelse) – Vær strategisk i din ledelse og skab effektive resultater. Ledelse foregår ofte i et krydsfelt af interesser, og som leder stilles du over for dilemmaer og paradokser i din ledelse. Der arbejdes med at gøre de ubevidste processer i organisationen mere bevidste, og du arbejder med at målrette dine ledelsesstrategier til at lykkes bedre med din ledelse i organisationen i et 360° ledelsesperspektiv.

  • Ledelsesværdier (tag ejerskab for dit lederskab) – som leder vælger du ledelse aktivt til og beslutter dig for, hvad du kan stå på mål for. Du arbejder helt ind til kernen af dine ledelsesværdier – med fokus på, hvad du kan tilbyde, og hvad du forventer som leder. Når formålet med din ledelse er helt entydigt, kan medarbejderne også vælge dit lederskab til.

  • Ledelsesvision (planlæg drømmerejsen) – med tydelig ledelsesretning bliver det lettere at finde vej til målet. Du arbejder med dit personlige ’ledelses-dna’, som bliver dit kompas for din ledelse. Din retning og dine forventninger til fremtiden bliver dermed så tydelig, at det bliver langt lettere for dine medarbejdere at finde vej til målet sammen med dig. Det betyder mere langtidsholdbar ledelse.

  • Fra ord til handling – konkrete planer fører drømmen ud i virkeligheden. Du udarbejder en personlig  og strategisk lederudviklingsplan for din videre målrettede og systematiske lederudvikling. Du får direkte sparring og feedback på planen, som du vil kunne tage i brug fra første dag efter kurset, så kurset gør en reel forskel i dit ledelsesarbejde.

    Kursusmaterialet inkluderer bogen om Langtidsholdbar Ledelse, og der vil være inspiration til artikler, TED Talks, ledelseslitteratur mv. Alt sammen med relevans i forhold til langtidsholdbar ledelse.

  • Opfølgning: Vi tilbyder netværksdage, ledelseskonferencer, ledelsesrådgivning, ledercoaching mv. – og du får selv mulighed for at opbygge et tæt netværk omkring dig, som kan stå klar i dit ringhjørne som særligt betroet sparringspartnere.

 

Udbytte af kurset:

  • Du vil udøve robust ledelse og være afklaret ift. den strategiske prioritering af dine lederroller og (dit teams) opgaver og projekter, hvilket vil bidrage til stærkere resultater i hverdagen.
  • Som leder vil du gå forrest og fremstå troværdig og afklaret i situationer, hvor du er under pres, i stressede situationer eller situationer præget af usikkerhed.
  • Du vil være på forkant og udøve proaktiv, inspirerende og nærværende ledelse, som vil styrke trivslen, samarbejdet og resultaterne i dit team.
  • Du opnår andre perspektiver på din lederstil og får belyst mulige styrker og begrænsninger, som du med fordel kan vælge at arbejde med på lang sigt for kontinuerligt at styrke din langtidsholdbare ledelse.
  • Du får et stærkt afsæt til at målrette og systematisere din videre lederudvikling med udgangspunkt i ledelsespyramiden og værktøjer, som gør dig i stand til at lave din personlige og langtidsholdbare ledelseshandlingsplan.

Deltagerprofil:
Ledere på alle niveauer. Der vil så vidt muligt blive taget højde for de respektive ledelsesniveauer ved gruppeinddelingen på kurset.
Der er max. 10-12 deltagere pr. hold.

Forberedelse:

Før kursusstart modtager hver deltager et link til udfyldelse af en ledelsesprofil, som skal benyttes i forbindelse med den enkeltes arbejde med sin lederstil og videre udvikling.

Herudover får alle kursister tilbudt en halv times telefonisk personlig sparring med en af de to undervisere.
Samtalen har fokus på:
– Sparring på ledelsesprofilen.
– Drøftelse af dine forventninger til kurset.
– Dine overvejelser om din ønskede lederudvikling.

Det er en fordel, at du har læst bogen om Langtidsholdbar Ledelse inden, men det er ikke en forudsætning.

Form:

Kurset tager afsæt i velkendte ledelsesteorier og -metoder. Der undervises ud fra princippet om aktiv læring i et konstruktivt undervisningsmiljø, hvor du som deltager i størst muligt omfang udfordres og involveres. Undervisningen veksler mellem oplæg, debat, gruppearbejde og refleksioner koblet til egen ledelsespraksis.
Alle deltagere arbejder tæt sammen med en såkaldt ’buddy’, som fungerer som særlig fortrolig sparringspartner under hele kurset samt eventuelt til efterfølgende sparring ved forankringen af handlingsplanen i hverdagen.

Undervisere:

Ledelseskonsulenterne Yvonne Evers og Maiken Vørs Jeppesen, Læs mere her


Mere information:

Vil du vide mere eller have tilsendt kursusbeskrivelsen elektronisk, så kontakt os venligst på: info@langtidsholdbarledelse.dk

 

Interne kurser & foredrag

Vi leverer også virksomhedstilpassede interne kurser af 1-3 dages varighed, samt foredrag af kortere eller længere varighed, hvor ledelseskonceptet for Langtidsholdbar Ledelse gennemgås med afsæt i ledelsesprincipperne i Ledelsespyramiden