25 timers arbejde om ugen. Én opgave ad gangen i 25 minutter og så pause. Og fysisk bevægelse, ro og tid i naturen hver dag. Det er ifølge fremtidsforsker Louise Opprud opskriften på et langtidsholdbart arbejdsliv for både ledere og medarbejdere i en tid, hvor den teknologiske udvikling og arbejdets nye DNA lægger et umenneskeligt pres på både vores hjerne og krop.

Af journalist Tina Juul Rasmussen

Rundt om hele Apples hovedkvarter i Cupertino, Californien fik daværende topchef Steve Jobs bygget en mange hundrede meter lang ’vandrehal’, hvor medarbejderne kan walk and talk. Hos Google har man opstillet teepee-telte ude i skoven, hvor medarbejdere og ledere kan arbejde. Og hos Dropbox har man indrettet kontorer, som fremmer læring, samarbejde og kreativitet.

Med andre ord er både natur, læring og bevægelse tænkt ind i fremtidens kontor hos de store tech-giganter. Hvorfor? Fordi vi ifølge Louise Opprud, fremtidsforsker og partner hos FUTUREWORKS Cph, lever i en tid, hvor den teknologiske udvikling bevæger sig med en så høj en hastighed, at vi – homo sapiens med en flere tusinde år gammel hjerne – har svært ved at følge med. Det gælder ikke mindst i vores arbejdsliv, og det er ledere nødt til at tage alvorligt, mener hun.

Et digitalt tigerspring på 30 år med corona

– Hvad betyder det, når der kører politirobotter rundt på gaden i San Fransisco og holder øje med dig? Eller når Janus Friis, den danske Skype-udvikler, opfinder selvkørende minikøleskabe, der bringer maden ud til dig? Selvom det måske er ekstreme eksempler, er vi nødt til at stikke vores hænder ned i den udvikling for at finde ud af, hvad vi selv vil – og ikke vil, sagde Louise Opprud som indledning på sit oplæg på konferencen om Langtidsholdbar Ledelse i september 2021. 

Og det, pointerede hun, stiller nye krav til ledere i alle sammenhænge.

– Med corona har vi taget et spring på 30 år ind i den digitale fremtid, og vi kan ikke længere bruge 

de gamle vandfaldsmodeller, hvor ting starter i toppen og siver ned igennem samfundets og organisationernes mange niveauer. Nu er det fra 0 til 100 for hele samfundet. Så hvordan tackler I det som ledere, spurgte hun og fortsatte: 

– Et igangværende studie af, hvordan Nobelprisvindere tænker, viser bl.a., at de har et ufatteligt bredt ’yes-span’ – en villighed til at insistere på at holde deres mindset åbent overfor nye ideer og teknologier. De siger ikke: ”Det kan ikke lade sig gøre i min organisation eller i mit team”. 

Og siger de nej, er det fordi, de har empiri – de har afprøvet og forholdt sig til tingene, og derfor kommer de længere end os andre, sagde Louise Opprud og opfordrede deltagerne på konferencen til at holde deres yes-span åbent. 

– Tænk vildere, end I normalt ville gøre!

Tre megatrends i bevægelse

Det brede yes-span er også nødvendigt, når vi kigger vi på jorden udefra. For lige nu er der tre store tektoniske plader, som forskubber sig: Det er klimakravene og den bæredygtige dagsorden. Det er teknologien, som konstant udvikler sig. Og det er forandringerne i kølvandet på covid19, som rykkede på alt, hvad vi troede, vi vidste. Især den teknologiske udvikling, understregede Louise Opprud, forandrer måden, vi gør alting på. 

– Måden, vi kommunikerer på. Måden, vi er sammen på og det mulighedsrum, vi befinder os i, som er det største nogensinde. Det er kun 28 år siden, vi så den første internetbrowser. I dag står vi på kanten af 3D-browsere, som kan løfte internettet nærmest fysisk ud af internettet. Mark Zuckerberg fra Facebook kalder det starten på ’metaverset’ – en helt ny digital verden. Senest har vi set en kontaktlinse, som lægger et digitalt niveau ovenpå øjet, så når vi fx ser op på nattehimlen, viser den hvilke stjerner, vi kigger på. 

Men det vildeste er, fortalte Louise Opprud, at vi nu formentlig kun har set 0,1 % af den potentielle teknologiske udvikling. Kunstig intelligens og 3D-print er allerede i gang med igen at ændre alt, hvad vi ved om at tænke, producere og transportere ting og tanker. 

– Arbejdet vil ændre sig mere de næste 20 år end de foregående 2000 år. Og det præsenterer os for en kæmpe udfordring: At få mennesket til at følge med og tilpasse sig den udvikling. World Economic Forum har oplistet 15 nye hovedkompetencer, vi skal matche for at være fremtidsparate, og de omfatter udover uddannelse og læring fx også kreativitet, originalitet og initiativ. For mange vil løn ikke længere være hovedmotivationen for at arbejde, men det at have et meningsfuldt job. Det er historisk set nye krav og værdiskabelse på helt nye måder. 

Alle er under et kæmpe pres

Hvor efterlader det så ledere anno 2021? 

– Problemet med alt det her er, at vi alle sammen mærker et kæmpe pres. For første gang i historien er antallet af psykiske arbejdsskader højere end de fysiske, viser en WHO-rapport. Arbejdet er i dag kognitivt så krævende, at vi ikke er i stand til at arbejde effektivt 37 timer om ugen. Studier fra England viser, at i løbet af en arbejdsdag brugte folk reelt to timer og 53 minutter på arbejde, resten af tiden gik med alt muligt andet. Og vi bliver stressede af fx e-mails. Vores hjerterytme går op, når vi åbner indbakken. Informationsstrømmen påvirker vores IQ mere, end når vi ryger hash, fordi vores hjerne kører på et meget gammelt operativsystem, som ikke er opdateret. Vi har kun haft iPhones i 15 år og SoMe i ti, men det er nok til at udfordre os. Vi bliver dårligere og dårligere til at koncentrere os, fortalte Louise Opprud. 

Derfor, understrede hun, bør ledere overveje, hvordan de selv og deres medarbejdere bruger tiden i løbet af en dag. 

– Vores hjerne elsker fordybelse og ro, fx i form af yoga, meditation, gang og afslapning. De første syv timer efter vi står op, er vores hjerne bedst til at klare analytisk tænkning, udfordringer osv. Det betyder, at allerede fra omkring kl. 13 er vi bedre til syntese og korte tankemønstre. Derfor er kreativitet perfekt at udøve om eftermiddagen. Vores hjerne elsker også at lave en ting ad gangen, og derfor er Pomodore-teknikken med at dedikere 25 minutter til en opgave – én opgave! – og så holde fem minutters pause, rigtig god. Multitasking lægger 20% ekstra tid oveni den opgave, vi er i gang med, fordi hjernen skal omstille sig til en ny kontekst, og det er den ikke særlig god til.

Tænk bevægelse og natur ind i arbejdsdagen

Vores hjerne elsker også bevægelse, fordi den får tilført blod. Vi er 60% mere kreative, når vi går, end når vi sidder stille – derfor Apples cirkulære vandrehal. 

– Men hjernen elsker også balance. Intet arbejde ikke godt, fordi hjernen ikke aktiveres, og for meget arbejde slider på os. Det bedste snit er 25 timer om ugen. Herfra falder vores IQ, hvis vi er over 40 år, sagde Louise Opprud og tilføjede:

– Til sidst vil jeg nævne naturen, som også er helt fantastisk for os. Når vi er i naturen uden digitale instrumenter, højner det vores kreativitet med 50% og hukommelsen med 20%. Af samme grund har Google lavet teepees i naturen til deres medarbejdere – med wifi hotspots. 

Som leder tænker du måske nu: Puha, det har jeg ikke en kinamands chance for at leve op til – kortere arbejdsuge, én opgave ad gangen, natur og bevægelse i arbejdstiden osv. Men det havde Louise Opprud et klart bud på: 

– Overvej: Hvad kunne I tænke jer at eksperimentere med? Brug 3+1-modellen: Tre uger til et eksperiment, en uge til at evaluere. Det kan være alt fra mødefri onsdage, to dage om måneden til at lære, at forbyde mødeindkaldelser til møder, som kun må vare 15 minutter. 

Hun fremhævede til sidst PERMA-modellen, en definition af vores glæde og engagement i arbejde, som vores hjerner ovenikøbet elsker – og dermed gør os, vores aktiviteter og arbejde langtidsholdbart. PERMA står for:  

P er de Positive følelser, som gør os godt. 

E er Engagement i det, vi foretager os. 

R er de stærke Relationer, som forlængere vores liv mere end kvaliteten af vores celler. 

M er Meningen i jobbet, som skal være til stede. 

A er Achievement – at lykkes som leder og som mennesker. 

– Derfor opfordrer jeg jer til at gentænke jeres arbejdsliv efter disse principper, sluttede Louise Opprud.

Læs mere om Louise Opprud på www.futureworkscph.com